Back to All Events

Gadens Børns Luksus Lopper & Modeshow

  • BMW Jan Nygaard 33 Firskovvej Kongens Lyngby, 2800 Denmark (map)

Søndag d. 26. marts 2023 løber GADENS BØRNS LUKSUS LOPPER & MODESHOW af stablen for tredje år i træk i BMW Jan Nygaards smukke Experience Center i Lyngby - og vi håber, at du har lyst til at kigge forbi.

Gadens Børn har siden oktober 2020 drevet vores helt egen second hand butik på Frederiksberg, hvor vi sælger donerede luksusvarer i donerede lokaler af frivillig arbejdskraft. Hvert salg går direkte til vores gadebørns fremtid, og vi har siden åbningen kunne sende 700.000 kr. ned til de over 1000 børn på gaden, som hver dag får glæde af vores tilbud. For at sprede budskabet om butikken og indsamle endnu flere midler til de hårdt trængende gadebørn flytter vi en lørdag om året butikken uden for dens fire vægge og ind i Jan Nygaards Experience Center.

Vores fantastiske ambassadør, Bubber, er dagens vært, og han glæder sig helt vildt til at stå i spidsen for en fantastisk dag for os alle sammen fuld af underholdning, lækkert designertøj til vilde loppepriser, modeshows med vores helt egne frivillige, præmielotteri, mad- og drikkeboder samt masser af hygge og kærlighed til lækre toner fra DJ Trikker. Alt til eventen er doneret, hvorfor alt salg af mad og drikke, lotterisedler, entre samt varer i luksusboderne går direkte at sikre vores gadebørn skolegang, sundhedshjælp og mad hver dag.

PROGRAM:

Kl. 10.00: Markedet åbner

Kl. 11.00: Gadens Børns frivillige går modeshow

Kl. 12.00: Præmielotteri

Kl. 13.00: Gadens Børns frivillige går modeshow

Kl. 14.00: Præmielotteri

Kl. 15.00: Markedet lukker

ENTRE:

Det koster kun 25,- at være med, der betales i døren kontant eller på MobilePay. Børn under 3 år er gratis.

Til Gadens Børns Luksus Lopper & Modeshow i 2021 og 2022 indsamlede vi i alt 313.000 kr., og vi håber, du vil kigge forbi i år og hjælpe os med at sikre endnu flere børn fra gaden mad i maven, tøj på kroppen, skolegang, sundhedsydelser, tryghed samt masser af kærlighed og omsorg.

Knus & kærlighed,
Gadens Børn teamet

Previous
Previous
November 10

Støttekoncert m. Bryan Rice, Helene Hørlyck og Ida Co

Next
Next
September 30

Gadens Børn Velgørenhedsgalla 2023