Back to All Events

Gadens Børn Velgørenhedsgalla 2022 UDSOLGT


  • Clarion og Comfort Hotel 18 Ellehammersvej Kastrup, 2770 Denmark (map)

UDSOLGT

Den 17. september 2022 slår Gadens Børn for 4. gang i historien dørene op til vores hjertevarme, eksklusive og fuldstændig magiske gallamiddag, hvor vi samler ind til vores skoler, sundhedsklinikker, aktivitetscentre og andre projekter for Kolkatas gadebørn - og DU er inviteret med som gæst. Se invitationen her.

Clarion Hotel Copenhagen Airport donerer igen i år de smukkeste rammer til gallaen i form af deres selskabslokale The Hangar, og vi tør godt love, at det bliver en galla ud over det sædvanlige. I år fylder Gadens Børn nemlig rundt, og det skal markeres med et brag af en aften, hvor du tages med på den rejse, Gadens Børn har været på i de sidste 10 år, hvor vi hver dag har arbejdet for at ændre livet for nogle af verdens allermest udsatte børn. Aftenen dokumenteres i år af DK4, der vil producere og sende et program fra vores gallashow, så vi kan nå endnu bredere ud med budskabet om vores arbejde til fordel for endnu flere gadebørn.

 

Gadens Børns ambassadører, Bubber, Ole Henriksen og Tina Bilsbo, er værter for gallaen, der byder på en eksklusiv 4-retters menu komponeret af passionerede stjernekokke, musik fra bl.a. Monique, Philippe Benjamin Skow og Linda Andrews, dans, komik, auktioner med Alexa Bruun Rasmussen som auktionarius, lotteri, taler, film fra projekterne i Indien og meget mere. Og vigtigst af alt vil aftenen være lig med en sund, tryg og mulighedsrig fremtid for hundredvis af gadebørn, som vi ved gallaen i 2021 kunne sende hele 2,6 mio. kr. ned til. Ligesom rammerne er alt andet til gallaen nemlig doneret, hvorfor vi i 2021 kun havde 4.250,96 kr. i udgifter.

KØB BILLETTER HER

Se film fra gallaen i 2021 nedenfor, der på smukkeste vis indfanger stemningen og fortæller historien om årets kærligste galla.

KØB BILLETTER HER

Til gallaen sælges både enkeltbilletter og 10-personers sponsorborde henvendt til virksomheder, der får firmalogo på bord, pressevæg, storskærme i salen og i auktionskataloget. Et guldbord til 24.000 kr. kan sende 24 gadebørn i skole i et helt år med mad, sundhedsydelser og tryghed hver dag. Et sølvbord til 20.000 kr. giver 1000 gadebørn et varmt tæppe. Mens et bronzebord til 17.000 kr. mætter 8500 sultne børnemaver.

OVERNATNING

Clarion og Comfort Hotel Copenhagen Airport tilbyder igen i år overnatning på et af de to hoteller til reduceret pris til gallaens gæster:

Comfort Hotel: 895 single / 995 dobbelt standardværelser inkl. morgenmad.

Clarion Hotel: 1095 single / 1195 dobbelt standardværelse inkl. morgenmad.

Værelset kan bookes via mail: booking.cph@choice.dk med kode: Gadens Børn 2022 frem til 14 dage før arrangementet og er baseret på tilgængelighed.


Vi glæder os meget til at byde dig varmt velkommen til en kærlig, magisk og meningsfuld aften, der er lig med en sund, tryg og mulighedsrig fremtid for hundredvis af gadebørn.


Kærlighed og karma,
Pia Lindell Qwist, Stifter 

Previous
Previous
March 19

Gadens Børns Luksus Lopper & Modeshow

Next
Next
November 10

Støttekoncert m. Bryan Rice, Helene Hørlyck og Ida Co