ÅRETS FØRSTE CHARITY DINNER TIL FORDEL FOR GADENS BØRN

Det Gamle Røgeri åbner sine døre for femte år i træk og byder indenfor til en dejlig aften fuldt med både kulinariske, musikalske og lærende oplevelser. Alt sammen med det formål at samle penge ind til Gadens Børn og dets projekter i Kolkata, Indien.

Aftenen vil bestå af:

  • Fire retters menu af blandt andre Kasper Rune Sørensen og Rene Trane, med akkompagneret vinmenu
  • Lotteri med store vinderchancer & flotte gaver
  • Spændende auktion
  • Kaffe/te + avec
  • Musikalske indslag leveret af bl.a. 8Ball.

Da al mad, vin, vand og arbejdskraft er doneret til aftenen, går hele billetprisen og alle andre midler indsamlet på denne dejlige aften direkte til projekterne og børnene i Kolkata.

Virksomheder kan selvfølgelig trække beløbet fra i skat.

Om Gadens Børn:
Gadens Børn startede i 2012 efter en rejse til Indien, hvor mødet med udsatte børns virkelighed og realiteter motiverede et ønske om at hjælpe. Forståelsen af disse børns virkelighed uden adgang til tryghed, skolegang, næring og sundhedspleje skabte et ønske og et løfte om at forsøge at forbedre disse vilkår. Formålet med alle Gadens Børns projekter er derfor at give børnene de rette værktøjer og tilbud til at ændre deres virkelighed, og skabe sig et liv og en fremtid væk fra gaden. Disse tilbud består af gratis skolegang, daglige måltider, sundhedspleje, omsorg og voksenkontakt, som udbydes via Gadens Børns forskellige projekter:

  • Aasha School Kiddepore, som lige er blevet udvidet, så vi kan tilbyde gratis grundskole til 120 elever mandag-fredag. Læs mere
  • Dagcenter nær Sealdah togstation til 25-35 børn og unge, som lever og bor på togstationen. Læs mere
  • Børnehus for 50 børn. Blev bygget færdigt i april 2016. Læs mere
  • Børnehusets skole som åbnede i april 2016 så 120 børn kan få gratis undervisning. Læs mere

Alle disse projekter kræver midler og ressourcer for at blive opretholdt, og netop derfor har vi behov for din hjælp, så vi kan fortsætte vores arbejde og dermed give disse børn retten til at være børn og muligheden for at skabe sig et liv væk fra gaden.

Skynd dig at købe billet til denne helt unikke og fantastiske aften, hvor du kan nyde en underholdningsfyldt aften, mens du hjælper hjemløse og udsatte børn i Indien.

Karma fra Pia, stifter af Gadens Børn

Pris: 749 kr. (anden parket) / 999 kr. (første parket)

Leave your thought