Frivillige søges til Gadens Børns projekter i Kolkata, Indien

Er du eventyrlysten, ansvarsfuld og fleksibel, og brænder du for en gøre en forskel for nogle af verdens mest udsatte børn – nemlig gadebørn i Indien? Så er det måske dig, vi er på udkig efter!

Vi søger både frivillige og praktikanter til arbejde på vores projekter i Kolkata fra 3-12 måneder. 

Hvem er vi?

Gadens Børn er en non-profit organisation, der arbejder for at give gadebørn i Kolkata, Indien, en lys, varm og tryg fremtid væk fra gaden gennem adgang til uddannelse, sundhedsydelser, tryghed og omsorg. Gadens Børn blev stiftet i 2012 og driver i dag 9 projekter i Kolkata, der alle har til formål at give gadebørn muligheden for at opleve en sund og tryg barndom, samt opbygge troen på livet og ikke mindst dem selv. Gennem vores skoler, mobile sundhedsklinik, babycenter, dagcenter, opsøgende sociale arbejde og kommende børnehjem hjælper vi hver eneste dag 600 gadebørn til et bedre liv. Du kan læse mere om vores projekter her. 

Hvem er du?

Gadens Børns arbejde er i høj grad baseret på frivillige kræfter for derigennem at sikre så mange midler som muligt til den vigtige sag. Som frivillig vil du gennem tæt samarbejde med vores lokale lederteam og personale bidrage til den daglige drift af vores projekter i Kolkata. Der er et stort ansvar forbundet med stillingen, der desuden kræver stor selvstændighed og fleksibilitet, samt stærke relation- og samarbejdsevner. Det er afgørende, at du har en interesse for samt lyst til at arbejde med børn i alderen 0-18 år, da arbejdet involverer tæt kontakt og i nogle   

Hvilke opgaver kan blive dine?

  • Projektlevering og -monitorering
  • Socialt opsøgende arbejde blandt børnene på Sealdah Station og i andre socialt belastede områder
  • Produktion af indhold i form af billeder, video og tekst til Gadens Børns sociale medier baseret på oplevelser på samt udvikling af projekterne  
  • Udbetale lønninger og udgifter samt overholde projektbudgetter
  • Udvikle og optimere projekter og tilbud til børn og unge i samspil med lokal projektleder

 

Vi forventer, at du:

  • Er ansvarsbevidst
  • Er selvstændig, kreativ og initiativrig
  • Tør at udfordre dig selv
  • Er struktureret og disciplineret i dit arbejde
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har interesse for udviklingsarbejde i Indien
  • Er interesseret i/eller har erfaring med at arbejde med børn
  • Er velformuleret på dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Kan forpligtige dig i minimum tre måneder 

Vi kan tilbyde:

  • Erfaring med at arbejde i en mindre NGO 
  • Forberedelse forud for opholdet i Indien
  • Mulighed for læring og afprøvning af egne kræfter i forbindelse med selvstændige projekter
  • Frihed under ansvar

Yderligere information:

Stillingen er ulønnet og arbejdet er 40 timer om ugen i 3-12 måneder. Rejsen til Indien, vaccinationer og forsikring skal du selv kunne finansiere, mens der er betalt logi inklusiv forbrug, frokost på projekterne og arbejdsrelaterede transportomkostninger. 

Udsendte frivillige bor sammen i et treetagers hus stillet til rådighed af organisationen. Tidspunkt for udsendelse til Kolkata er fleksibelt.

Interesseret?

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, vil vi meget gerne modtage dit CV samt en motiveret ansøgning på info@gadensboern.org med en beskrivelse af, hvordan netop du kan bidrage til Gadens Børns arbejde. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

For yderligere information og oplysninger kontakt Operations Manager Anna Louise Dølpher på tlf. 31104369, eller send en mail på info@gadensboern.org.

Vi glæder os til at høre fra dig!