Lad rejsen begynde

Hermed mit første indlæg om mine følelser, oplevelser og tanker om mit eventyr i Kolkata Indien for Gadens Børn!

Der vil komme opråb, gråd, glæde, tårer, hyldester og meget mere fra min side, det er jeg slet ikke i tvivl om, så jeg håber, I vil bære over med mig, støtte, røres, inspireres og glædes, mens I læser…

Der er knap én dag, præcis 21 timer og 45 minutter, til, at flyet letter mod Kolkata med mig ombord. De formelle ting er på plads, og der er ikke så få endda!!!, så som adresseændring, udlejning af lejlighed, vaccinationer, opsigelse af diverse abonnementer osv.

Så er der lige det følelsesmæssige; jeg skifter mellem at være nærmest lammet af angst over at skulle forlade familie, venner og kolleger i så lang tid, og at være nærmest euforisk ved tanken om at jeg endelig skal udleve min årelange drøm om en hverdag langt fra Danmarks trygge favntag. Jeg er fuldstændig forelsket i Indien, jeg har været der tre gange før, men jeg har ingen idé om, hvad der venter mig i City of Joy, Kolkata.

Jeg er sikker på, at der er, som resten af Indien, smukt, larmende, ildelugtende, velsmagende og betagende – men hvad mere kan byen tilbyde og vigtigere endnu; hvad kan jeg tilbyde byen? Jeg vil gerne berige og beriges, røre og røres, forføre og forføres, men hvordan skal det lykkes, uden at jeg ender i vildrede og med håret i postkassen (hvis sådanne da overhovedet findes i Kolkata?)

Jeg tror, jeg til at begynde med, vil kaste mig over opgaven med åbent sind og lade mig overvælde – jeg tror på, at man på den måde kommer langt!

“Vores primære formål her i livet er at hjælpe andre. Og hvis du ikke kan hjælpe dem, så lad i det mindste være med at skade dem” – Dalai Lama Jeg vil hjælpe!

Kram og Karma fra Lykke

Leave your thought