På Gensyn Indien

I skrivende stund er der præcis 35 timer til, at et fly letter fra Kolkata med mig ombord! Det er otte måneder og to uger siden, jeg stod med to, meget store, kufferter i Københavns Lufthavn og grædende tog afsked med min søster – nu er gensynet lige om hjørnet, men inden skal en anden afsked tages; nemlig afsked med vores børn fra skolen og stationen! Og det bliver svært – meget svært! Alligevel er jeg fortrøstningsfuld – for jeg efterlader dem i trygge hænder hos skønne mennesker fra Gadens Børn, både danskere og indere, ny-opstartede projekter for både børn og unge og åbningen af vores Børnehus lige om hjørnet 🙂

Men sikke en rejse, det har været at nå hertil! Én ven spurgte mig for nylig, hvordan oplevelsen havde påvirket mig – og det kunne jeg ikke svare på på stående fod! For hvordan forklarer jeg, at det har påvirket mig på godt og ondt, at det har givet mig minder for livet, jeg vil mindes og smile ad, til den dag jeg ikke længere er her – samtidig med at det har givet mig nogle ar, jeg ikke er sikker på nogensinde heler!? At det har gjort mig så godt og så ondt på samme tid – at det har påvirket hele mit mindset om livet!? At jeg har oplevet en kærlighed så stor, som ellers kun er forældre forund, til en lille bitte dreng, som jeg med blødende hjerte må efterlade på Sealdah Station!? At jeg har knyttet mig mere til disse børn, end jeg havde troet muligt!? Det kan jeg ikke – jeg kan ikke forklare det! Men jeg kan mærke det. De vil altid ligge i mig, disse 8 måneder og to uger, og være med til at forme mig som menneske! De vil påvirke afgørelser på mit job, aftaler med folk og beslutninger om mit liv – de vi påvirke vigtige valg og afgørende beslutninger, og de vil aldrig blive glemt og for evigt vil de være en del af mig <3

One Comment

  1. Alexandra

    Du er helt igennem et fantastisk menneske!!! Jeg har fulgt din rejse og du fortjener så meget al lykke .
    Knus

    Reply

Leave your thought