Praktikant i Kolkata, Indien

Om Gadens Børn

Gadens Børn arbejder med udsatte gadebørn i Kolkata, Indien. Vi arbejder for en verden, hvor alle børn har lige mulighed for at opleve en sund og tryg barndom. Vores største ønske er at give børnene mulighederne og værktøjerne til at bryde den sociale arv og skabe sig en fremtid væk fra gaden. Da vi i Kolkata, Indien arbejder med udsatte børn på gaden og på Sealdah Station er det vigtigt, at vores praktikanter har erfaring med at arbejde med børn og unge, samt er klar til at håndtere svære situationer på en rolig måde. Hvis du ønsker at være praktikant i Kolkata, er det vigtigt for Gadens Børn, at du får en god oplevelse, men at du samtidig er klar over de mulige ulemper, der kan være ved at udføre socialt opsøgende arbejde i et socialt belastet miljø.

Arbejdsopgaverne vil fokusere på
  • Opdatere Facebook, Twitter og Instagram med oplevelser og udvikling fra projekterne
  • Forberedelse forud for din rejse til Kolkata
  • Udføre socialt opsøgende arbejde blandt børnene på Sealdah Station og i andre socialt belastede områder
  • Holde opsyn med projekterne
  • Betale lønninger og udgifter samt overholde projektbudgetter
  • Være projektansvarlig for et eller flere af projekterne med opsyn fra stifter eller projektleder
  • Udvikle og optimere projekter og tilbud til børn og unge i samspil med projektlederne
Dine kompetencer
  • Erfaring med at arbejde med børn og unge
  • Er selvstændig og initiativrig
  • Har interesse for udviklingsarbejde
  • Er velformuleret skriftligt på dansk og engelsk
  • Er struktureret og disciplineret i dit arbejde
Som praktikant i Kolkata, Indien kan vi tilbyde følgende

Hvis du tager din praktik i Kolkata, Indien kan vi tilbyde forberedelse forud for din rejse. Du kan vælge og tage hele din praktik i Kolkata eller dele af den. I Kolkata har du mulighed for at udvikle og starte selvstædige projekter eller du har mulighed for at koble dig på allerede eksisterende projekter. Du får indblik i hvordan en mindre NGO virker og frihed til selv at definere dine arbejdsopgaver efter ønske. Vi er en lille, men fleksibel og imødekommende organisation. Du bliver en del af en spændende NGO, hvor du kommer til at gøre en forskel for gadebørn i Kolkata, Indien.


Yderligere information

Hvis dette lyder som et sted for dig, så send en mail til os, hvor du skriver lidt om dig selv og hvordan du ønsker at indgå i Gadens Børns arbejde.

For yderligere information og oplysninger venligst kontakt stifter Pia Lindell Qwist på +45 40505509, eller skriv til os på Info@gadensboern.org

This post is also available in: English