Sofie om sit arbejde i Gadens Børn

“Første gang jeg hørte om Gadens Børn, var da min mor fortalte mig om en kvinde, som dengang både ejede restaurant Det Gamle Røgeri i Greve, hvor jeg er opvokset, og bestyrede hendes egen NGO, som hjalp gadebørn i Indien. Da jeg var på udkig efter en praktikplads i forbindelse med min kandidat i Globale Flygtninge Studier, og dybt imponeret over, at der var en person, som kunne klare begge dele, googlede jeg mig hurtigt frem til, at den “skøre” kvinde hed Pia, og at hendes organisation hed Gadens Børn. Jeg sendte derfor Pia en mail og ikke længe efter fik jeg et meget positivt svar retur. Efter en super spændende tre timers lang praktiksamtale, hvor jeg blev blæst bagover af Pias dedikation og passion, og hvor Pia samtidig forundret spurgte “vil det sige, at du vil arbejde fuldtid for Gadens Børn i 6 måneder gratis?” Hvortil mit svar var et rungede ja, og dermed blev jeg Gadens Børns første praktikant! Hvis man har mødt Pia og mærket hende store kærlighed til børnene og til Indien, er det ikke svært at forstå, hvorfor jeg sprang til med det samme.

Ikke længe efter mødte jeg Lykke, til en velgørenhedsmiddag for GB på Det Gamle Røgeri, og vi blev kastet direkte ud i Gadens Børns arbejde – så var vi i gang!  I forbindelse med min praktik tog jeg 2.5 måned til Indien, hvor jeg boede sammen med Lykke i vores daværende to-værelses lejlighed. Dengang bestod projekterne af Aasha Skole Kidderpore og opsøgende arbejde på stationen. Derudover var vi i fuld gang med at bygge skolen i Santoshpur. Mødet med Indien gjorde et enormt stort indtryk på mig, og jeg blev fyldt af en ambivalent følelse af på en og samme tid ikke at kunne lide Indien (pga. lugte og larm) men samtidig elske det (pga. børnene, menneskerne og kulturen. Heldigvis vandt kærligheden og Indien, børnene og Gadens Børn blev en del af mit hjerte.
Efter jeg afsluttede mit praktikophold, havde Gadens Børn vokset sig større, at jeg blev derfor tilbudt en deltidsstilling til en lille løn – og når man bliver tilbudt sit drømmejob, så siger man ikke nej, så det gjorde jeg bestemt heller ikke. Siden blev jeg tilbudt en plads i bestyrelsen og i ledergruppen, og da jeg afsluttede min kandidat, blev jeg tilbudt den unikke mulighed at arbejde for Gadens Børn på projektbasis, hvilket jeg selvfølgelig endnu engang takkede ja til.Nu er der gået over 2,5 år siden det første møde med den ”skøre” og skønne Pia, og jeg er dybt taknemmelig for den mulighed, som Pia og Gadens Børn har givet mig. Jeg har lært af Gadens Børn, jeg har udviklet mig hos Gadens Børn, og jeg er vokset i takt med Gadens Børn. Jeg er dybt taknemmelig for at have fået muligheden for at være en del af denne fantastiske rejse sammen med Gadens Børn, Lykke og Pia, og jeg er stolt over, at jeg har set vores lille familie vokse sig større og udvikle sig. Jeg håber, at jeg fortsat kan være med til at bidrage til Gadens Børns udvikling, og at jeg håber at jeg får lov til at se organisationen vokse sig større, så vi kan hjælpe endnu flere børn i Indien”, fortæller Sofie.

Leave your thought