Serge Silveira om sin motivations for at blive ambassadør hos Gadens Børn

“For mig er det at blive Ambassadør for Gaden Børn ikke blot en god og relevant idé. Det er en stor ære.

Det har længe været et naturligt håb og et stort ønske, faktisk har ideen groet inde i mig, siden jeg var med til at bidrage og afvikle det allerførste Gadens Børn arrangement på Bistro Boheme for 10 år siden.

For mig er det at blive ambassadør for Gadens Børn materialiseringen af drømmen om at kunne give noget tilbage til livet og til andre, der ikke har haft det samme held som jeg til at vinde i livets lotteri. Det er et udtryk for taknemmelighed og en stædig trang til at bidrage med noget, der forhåbentlig kan gøre verden til et bedre sted for os alle.

Jeg har selv oplevet at komme ud af svære livssituationer og er imod alle odds endt med at have et trygt og meningsfyldt liv med plads til kærlighed, drømme og fremfor alt overskud til at hjælpe andre. For os er det at leve et efter vores standard ”normalt liv” et grundvilkår, vi tager det simpelthen for givet – men virkeligheden er en helt anden for alt for mange mennesker rundt omkring i verden.

Det føles, som om det er min skæbne at skulle - i det omfang jeg kan - bidrage til at hjælpe Gadens Børn med at gennemføre det storstilede velgørenhedsarbejde gadebørnene i Indien. Jeg er selv født i Afrika og har boet i Senegal og på Kap Verde i mine første 9 år fra 1959–1968, så jeg ved, hvad det er for nogle forhold, disse børn lever under. Og jeg kan love jer: Det glemmer man ikke! Fattigdom i den form er den samme fattigdom – uanset om det er i Asien, Afrika eller Sydamerika.

Jeg bidrager til Gadens Børn, fordi det handler om børn. Børn, der har brug for hjælp, tryghed og beskyttelse i dagligdagen. Jeg vil altid have den lille dreng indeni mig, der indimellem stadigvæk minder mig om, hvor jeg kommer fra, og hvor godt jeg har det i dag. Det er godt for mig at huske på, hvordan det kunne have været, hvis jeg ikke på godt og ondt havde vundet i livets lotteri for 54 år siden.

Gadens Børns arbejde og den karma, der spirer ud af organisationen, adresserer deres budskab til os, der kan noget. Det fortæller os, at vi med simple ting kan gøre en forskel for disse børn. Ikke kun for deres skyld, men også for hver og en af os.

Jeg er taknemlig og ydmyg for, at jeg får lov til repræsentere og bidrage til det kæmpe arbejde og den store forskel som Gaden Børn under ledelse af fantastiske Pia Lindell Qwist gør for disse børn.”

 

My motto:

I have to dearly believe that I’m one of those who can change the world!

If not with a tsunami, at least with a drop in the ocean.

Kærlig hilsen

Serge Silveira