Kom med som gæst og gør en forskel

Gadens Børns Velgørenhedsgalla 2024
Sep
21

Gadens Børns Velgørenhedsgalla 2024

D. 21. september 2024 inviterer Gadens Børn atter til gallamiddag på Clarion Hotel Copenhagen Airport, der for 5. gang i træk donerer de smukkeste rammer til fordel for børn, der lever på gaden i Kolkata, Indien.

På aftenen samler vi ind til at give endnu flere gadebørn chancen for at komme i skole, opleve en sund og tryg barndom og gå mætte i seng hver dag gennem vores 12 projekter for 1200 gadebørn, der tæller tre skoler, to mobile sundhedsklinikker, fire aktivitetscentre i slummen, et baby- og mødrecenter samt et hjem for udsatte og omsorgssvigtede piger.

Aftenen byder på en udsøgt 4-retters menu komponeret af passionerede stjernekokke, auktioner og lotteri med unikke og eksklusive gaver, samt et program fuld af musik, dans, komik, taler og film fra projekterne i Indien.

I 2023 indsamlede vi 1.519.702 kr. til børnene, og takket være 160 sponsorer, 276 gæster, 10 artister og 70 frivillige kunne vi sende hele beløbet direkte ned til projekterne i Kolkata.

Et sølvbord til 20.000 kr. for 10 personer kan sende 20 gadebørn i skole i et helt år med mad, sundhedsydelser og tryghed hver dag, mens et bronzebord til 17.000 kr. kan mætte 8500 sultne børnemaver.

KØB BILLETTER HER

Et arrangement som dette rækker langt i kampen for et værdigt børneliv, og vi håber inderligt og ydmygt, at I har lyst til og mulighed for at være med og derigennem gøre en forskel for nogle af verdens allermest udsatte børn sammen med os.

Kærlighed og taknemmelighed,
Pia Lindell Qwist & Gadens Børn teamet

View Event →
Gadens Børns Julekoncert
Nov
14

Gadens Børns Julekoncert

Gadens Børn inviterer jer til en magisk julekoncert, hvor hver tone vil klinge med håb og nå ud over landegrænserne, og hele vejen til Indien. På denne aften fylder vi Køge Kirke med skøn musik og hjertevarm stemning.

Traditionen tro, byder aftenen på præmielotterier, drikkelse og skøn musik i de smukkeste omgivelser. På denne aften samler vi ind til børnene på vores projekter i Indien. Og som gæst kan I være med til at sikre endnu flere børn fra gaden mad i maven, tøj på kroppen, skolegang, sundhedsydelser, tryghed samt masser af kærlighed og omsorg.

Vi løfter snart sløret for de artister, der vil lyse kirken op med smukke toner og hjertevarm stemning

PROGRAM
19.00: Dørene åbner
19.30: Introduktion ved Gadens Børn
19.35: Koncerten begynder
20.30: Pause (20 min.)
20.50: Koncerten fortsætter
21.30: Vi takker af

På denne aften samles vi om et fælles kærligt ønske om, at selv de mest udsatte børn kan få muligheden for at opleve en tryg, sund og kærlig barndom, og ikke mindst skabe en fremtid for dem selv – væk fra gaden. Vi glæder os helt ubeskriveligt til at se jer alle sammen til den hyggeliste aften i Køge Kirke, hvor vi sammen kan skabe forandring – en tone ad gangen

Andreas Benthien har tilrettelagt og produceret filmen forneden, der fanger den magiske stemning fra sidste års koncert.

View Event →

Gadens Børns Luksuslopper & Modeshow 2024
Mar
16

Gadens Børns Luksuslopper & Modeshow 2024

Lørdag den 16. marts 2024 løber GADENS BØRNS LUKSUS LOPPER & MODESHOW af stablen for fjerde år i træk i BMW Jan Nygaards smukke Experience Center i Lyngby – og vi håber, at du har lyst til at kigge forbi.

Gadens Børn har drevet vores helt egen second hand butik, hvor vi gennem 3 år har solgt donerede luksusvarer i donerede lokaler. Hvert salg har været et skridt tættere på en lysere fremtid for de over 1200 gadebørn i Indien, der dagligt nyder godt af vores projekter. Med lige knap 1 million kr. indsamlet, har vores butik gjort en markant forskel. Selvom vi midlertidigt har måttet sige farvel til vores elskede butikslokaler, er vores engagement stadig brændende!

Imens vi leder efter nye permanente lokaler, holder vi hjulene i gang ved at flytte butikken ud i Jan Nygaards Experience Center – denne ene dag om året. Her donerer BMW Jan Nygaard rammerne for vores loppemarked med designertøj til vilde priser. Vores fantastiske ambassadør, Bubber, er vært og står i spidsen for en dag fyldt med underholdning, modeshows med vores helt egne frivillige, præmielotteri, mad- og drikkeboder og lækre toner af DJ Serge Silveira

Alt til eventen er doneret, hvorfor alt salg af mad og drikke, lotterisedler, entre samt varer i luksusboderne går direkte at sikre vores gadebørn skolegang, sundhedshjælp og mad hver dag.

ENTRE:
Det koster kun 40,- at være med. Der betales i døren kontant eller via MobilePay. Børn under 7 år er gratis.

Med Gadens Børns Luksus Lopper & Modeshow, har vi gennem de sidste tre år indsamlet 445.000 kr. Vi håber, I vil kigge forbi i år og hjælpe os med at sikre endnu flere børn fra gaden mad i maven, tøj på kroppen, skolegang, sundhedsydelser, tryghed samt masser af kærlighed og omsorg.

Knus & kærlighed,
Gadens Børn teamet

View Event →
Støttekoncert for Gadens Børn m. Bryan Rice, Helene Hørlyck og Monique
Nov
8

Støttekoncert for Gadens Børn m. Bryan Rice, Helene Hørlyck og Monique

Vi er stolte af at kunne invitere dig til en helt fantastisk, kærlig og magisk støttekoncert, hvor Bryan Rice, Helene Hørlyck og Monique sammen vil lyse Køge Kirke op. Vi løfter snart sløret for en konferencier, der på denne aften vil lede os igennem et program fyldt med smukke toner og hjertevarm stemning

Hver eneste krone der doneres på denne aften går ubeskåret til Gadens Børns Baby- & mødrecenter i Kolkata, Indien. Her sikrer vi fuld forplejning til babyer og småbørn fra Kolkata's gader og slumområder. Her hjælper vi også udsatte mødre med at understøtte deres børns trivsel, udvikling og sundhed - så børnene får en tryg, sund og kærlig start på livet.

PROGRAM
19.00: Dørene åbner
19.30: Introduktion ved Anders Bircow og Gadens Børn
19.35: Koncerten begynder
20.30: Pause (20 min.)
20.50: Koncerten fortsætter
21.30: Vi takker af

På denne aften vil vi samles om et fælles kærligt ønske om, at selv de mest udsatte børn kan få den bedst mulige start på livet.

Men på gaden er der kun plads til kamp om overlevelse – En kamp, der stjæler fokus fra børns behov for opmærksomhed, næring og stimulering. Derfor åbnede Gadens Børn i 2019 et baby- & mødrecenter. Her tilbyder vi fuld forplejning til gadens mødre og deres babyer i form af bl.a. mælkeerstatning, sovepladser, næring og aktiviteter, der stimulerer børnenes motoriske udvikling. Her hjælper vi mødre med at understøtte deres børns trivsel, udvikling og sundhed. At få gadens allermindste børn ind i trygge og rolige omgivelser hele døgnet har været vores hidtil kraftigste våben mod gadens barske realiteter. Det er vores varmeste opfordring til jer alle, at være med os på denne aften, så vi sammen kan gøre en forskel

KØB BILLETTER HER

View Event →
Gadens Børn Velgørenhedsgalla 2023
Sep
30
to Oct 1

Gadens Børn Velgørenhedsgalla 2023

Den 30. september 2023 er vi enormt stolte af igen at kunne invitere dig til en af årets mest kærlige, magiske og hjertevarme aftener: Gadens Børns Velgørenhedsgalla 2023

Her vil vi sammen samle ind til vores skoler, sundhedsklinikker, aktivitetscentre og andre projekter for gadebørn i Kolkata, Indien, og gennem det sikre dem chancen for en lysere fremtid.

Vi glæder os helt utroligt meget til at byde dig velkommen.

View Event →
Gadens Børns Luksus Lopper & Modeshow
Mar
26

Gadens Børns Luksus Lopper & Modeshow

Søndag d. 26. marts 2023 løber GADENS BØRNS LUKSUS LOPPER & MODESHOW af stablen for tredje år i træk i BMW Jan Nygaards smukke Experience Center i Lyngby - og vi håber, at du har lyst til at kigge forbi.

Gadens Børn har siden oktober 2020 drevet vores helt egen second hand butik på Frederiksberg, hvor vi sælger donerede luksusvarer i donerede lokaler af frivillig arbejdskraft. Hvert salg går direkte til vores gadebørns fremtid, og vi har siden åbningen kunne sende 700.000 kr. ned til de over 1000 børn på gaden, som hver dag får glæde af vores tilbud. For at sprede budskabet om butikken og indsamle endnu flere midler til de hårdt trængende gadebørn flytter vi en lørdag om året butikken uden for dens fire vægge og ind i Jan Nygaards Experience Center.

Vores fantastiske ambassadør, Bubber, er dagens vært, og han glæder sig helt vildt til at stå i spidsen for en fantastisk dag for os alle sammen fuld af underholdning, lækkert designertøj til vilde loppepriser, modeshows med vores helt egne frivillige, præmielotteri, mad- og drikkeboder samt masser af hygge og kærlighed til lækre toner fra DJ Trikker. Alt til eventen er doneret, hvorfor alt salg af mad og drikke, lotterisedler, entre samt varer i luksusboderne går direkte at sikre vores gadebørn skolegang, sundhedshjælp og mad hver dag.

PROGRAM:

Kl. 10.00: Markedet åbner

Kl. 11.00: Gadens Børns frivillige går modeshow

Kl. 12.00: Præmielotteri

Kl. 13.00: Gadens Børns frivillige går modeshow

Kl. 14.00: Præmielotteri

Kl. 15.00: Markedet lukker

ENTRE:

Det koster kun 25,- at være med, der betales i døren kontant eller på MobilePay. Børn under 3 år er gratis.

Til Gadens Børns Luksus Lopper & Modeshow i 2021 og 2022 indsamlede vi i alt 313.000 kr., og vi håber, du vil kigge forbi i år og hjælpe os med at sikre endnu flere børn fra gaden mad i maven, tøj på kroppen, skolegang, sundhedsydelser, tryghed samt masser af kærlighed og omsorg.

Knus & kærlighed,
Gadens Børn teamet

View Event →
Støttekoncert m. Bryan Rice, Helene Hørlyck og Ida Co
Nov
10

Støttekoncert m. Bryan Rice, Helene Hørlyck og Ida Co

Vi er så utroligt stolte af at kunne invitere dig til en helt fantastisk, kærlig og magisk aften, hvor Bryan Rice, Helene Hørlyck og Ida Corrs smukke stemmer vil lyse Køge kirke op. Hver en krone, der doneres denne aften, går direkte til pigehjemmet, Nunchi Girls Home, i Kolkata, Indien. På hjemmet er der plads til, at hele 28 af de mest udsatte piger fra Kolkatas gader kan sove i en varm seng, få faste måltider, skolegang, trygge rammer og ikke mindst kærlighed.

På aftenen vil der derudover være et fantastisk lotteri med skønne gaver. Der vil også være mulighed for at købe lidt vin og snacks.

View Event →
Gadens Børn Velgørenhedsgalla 2022 UDSOLGT
Sep
17
to Sep 18

Gadens Børn Velgørenhedsgalla 2022 UDSOLGT


UDSOLGT
Den 17. september 2022 slår Gadens Børn for 4. gang i historien dørene op til vores hjertevarme, eksklusive og fuldstændig magiske gallamiddag, hvor vi samler ind til vores skoler, sundhedsklinikker, aktivitetscentre og andre projekter for Kolkatas gadebørn - og DU er inviteret med som gæst.

View Event →
Gadens Børns Luksus Lopper & Modeshow
Mar
19

Gadens Børns Luksus Lopper & Modeshow

Den 19. marts 2022 inviterer Gadens Børn dig til GADENS BØRNS LUKSUS LOPPER & MODESHOW. Vores samarbejdspartner Jan Nygaard A/S stiller deres smukke Experience Center i Lyngby til rådighed hele dagen. Entrépris er 25 ,- som betales i indgangen via MobilePay eller kontant.

View Event →
Gadens Børns Velgørenhedsgalla
Sep
18

Gadens Børns Velgørenhedsgalla

Det er med stor glæde, at vi inviterer dig til at støtte vores arbejde gennem en magisk aften fuld af kærlighed, engagement og uforglemmelige oplevelser. Gallaen afholdes d. 18. september 2021 på smukke Clarion Hotel Copenhagen Airport, der igen donerer rammerne til fordel for børnene.

View Event →