Lad livet gå videre, når du er gået bort
– giv arv til Gadens Børn
Hvad vil det sige at skrive Gadens Børn ind i mit testamente?
Ønsker du at støtte Gadens Børn via dit testamente og dermed donere en del af din arv til at gøre en forskel for indiske gadebørn, har du to muligheder. Du kan enten oprette et legat, som er et tillæg til dit nuværende testamente hos Legal Desk eller oprette et nyt online hos Dokument 24. Begge muligheder er gratis, og du kan læse mere om forskellen her: Legat vs. testamente. Uanset hvad du vælger, vil din donation til Gadens Børn være fritaget for den såkaldte boafgift, der ellers tilfalder staten.
Opret et legat til dit nuværende testamente
Du kan oprette et legat som tillæg til dit nuværende testamente gratis hos virksomheden Legal Desk., der leverer brugervenlige juridiske produkter ledsaget af grundig og letforståelig vejledning. Selvom du opretter et legat til Gadens Børn, bliver de øvrige arvinger ikke snydt, da de stadig vil arve i henhold til Arvelovens regler. Du bestemmer helt selv, hvor stort et beløb du ønsker at donere, og alle bidrag værdsættes dybt.
Opret et nyt testamente kvit og frit
Har du ikke et testamente, kan du vælge at oprette et online hos virksomheden Dokument 24, der tilbyder gratis juridisk rådgivning og hjælper danskere med at oprette juridiske dokumenter online. Du kan starte oprettelsen af testamentet her og donere arv til Gadens Børn samtidig med, at du fordeler arv til dine arvinger. Testamentet bliver gratis så snart, at du har skrevet Gadens Børn ind i testamentet.
Oprettelsen foregår ved, at du svarer på 12-15 spørgsmål, der er tilpasset dig. Når spørgsmålene er besvaret, sendes dokumentet straks til din e-mail. Herefter skal du skrive dokumentet under som enten et vidnetestamente eller et notartestamente. Dokument 24 anbefaler, at du skriver dokumentet under som et notartestamente, da dette er den meste sikre form for underskrift af testamenter.