Næsten 315.000 børn vokser op i Kolkata uden et hjem
Hvad
ER ET GADEBARN?
Den indiske ambassade estimerer, at omkring 314.700 af Kolkatas børn bor, lever og sover på gaden, under broer, på togstationer, i slumområder og lignende. Således skal definitionen ikke forstås bogstaveligt, men referer til børn uden et stabilt hjem.
Det anslås, at 50 % af børnene fra gaden lever af at sortere skrald, pudse skole, sælge balloner og slik, vaske bilruder m.m. De arbejder mellem 10-13 timer om dagen og er udsat for høje sundhedsrisici grundet de usanitære forhold, de lever under blandt skrald og døde dyr under en bagende sol uden adgang til toiletter.
70 % af børnene sniffer lim for at undertrykke sulten i maven, flygte fra virkeligheden og finde mod til at stjæle og levere seksuelle ydelser, som mange af dem tvinges ud i for at overleve. Limen er stærkt afhængighedsdannende og kan give alvorlige skader på lever, lunger og hjerne.
Hvorfor
BLIVER BØRN GADEBØRN?
Der kan være mange grunde til, at børn ender på gaden. Nogle er født ind i fattige familier, der ikke har råd til tag over hovedet. Andre er blevet smidt ud eller stukket af hjemmefra grundet vold eller seksuelt misbrug. Nogle har mistet deres forældre til sygdom, mens andre igen er blevet væk på markedet, banegården m.m. Uanset årsagen har de det til fælles, at der sjældent er nogen anden mulighed.
Størstedelen af gadebørn er ikke registreret som samfundsborgere og har derfor ikke en fødselsattest, der giver adgang til til offentlige tilbud som sundhedspleje, uddannelse og jobs, hvilket er afgørende for at skabe grobund for mønsterbrydning. De eksisterer ikke på papiret, hvilket gør dem til lette ofre for kidnapning og menneskehandel.
Hvert år forsvinder mere end 80.000 børn i Indien, og det manglende bevis for deres eksistens, gør det vanskeligt at engagere politiet i deres forsvinden.
Hvordan
BLIVER GADEBØRN BEHANDLET?
Børn, der lever på gaden, er sjældent sikret eller klar over deres rettigheder. Deres liv er en evig kamp mod fattigdom, sult og overgreb, hvorfor retten til at være barn og til at lege er et privilegium, der ikke eksisterer for dem.
Nogle gadebørn har en familie, der kæmper sammen med dem, men der er også mange, der ikke har nogen voksne til at tage sig af dem. Disse børn har ikke nogen til at give dem kærlighed og støtte. De har heller ingen, der sørger for, at de kommer til lægen, i skole eller får mad i maven. Og de har ingen til at beskytte dem mod kidnapning, vold eller seksuelle overgreb.
For at overleve tvinges disse børn til at tigge, prostituere sig og stjæle, hvorfor de ofte er upopulære og behandles uværdigt af befolkningen. De har blandt andet fået øgenavnet “pataakhor”, der betyder stofmisbruger, og som bidrager til at opretholde det negative syn på gadebørn.
