Sådan behandler vi dine persondata
Vi passer godt på dine oplysninger
Når du bidrager til vores kamp for at give Kolkatas gadebørn et værdigt liv og en lys fremtid – enten som frivillig, ansat eller som bidragsyder – behandler vi en række oplysninger om dig. Dette er en forudsætning for, at vi kan modtage, registrere og administrere støtte fra eller have et aftaleforhold med dig, og vi garanterer, at vi omgås dine data med stor forsigtighed og respekt for dit privatliv i overensstemmelse med Persondataloven.
Hvordan beskytter vi dine persondata?
Vi opbevarer dine personlige oplysninger under sikre og fortrolige forhold i et krypteret system med kodeordsbeskyttet adgang, som kun medarbejdere med et arbejdsbetinget behov kan tilgå. Vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om dine data fortsat håndteres forsvarligt og under hensyntagen til dine rettigheder.
Hvilke data opbevares og videregives?
Når du opretter et medlemskab og dermed registrerer dig som fast støtter i Gadens Børn via vores hjemmeside, indsamler, behandler og opbevarer vi følgende personoplysninger om dig:
Fulde navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
CPR nummer (hvis dette angives ved ønske om skattefradrag)
Betalingsoplysninger
Dit fulde navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse videregives via sikker forbindelse til Betalingsservice, mens dit fulde navn, CPR nummer og støttede beløb videregives til SKAT gennem en ligeledes sikker forbindelse ved ønske om skattefradrag. Derudover videregives dit fulde navn og e-mailadresse til Mailchimp, hvor du vil modtage nyheder omkring vores arbejde. Vi videregiver ikke dine oplysninger til en tredjepart uden dit samtykke eller et legitimt behov.
Når du indgår et aftaleforhold med Gadens Børn som frivillig eller ansat, indsamler, behandler og opbevarer vi følgende personoplysninger om dig:
Fulde navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
CPR nummer
Straffeattest
Børneattest
Blodtype ved udstationering
Oplysninger på kontaktperson(er) ved udstationering
CV og ansøgning
Billeder af og fra dig offentliggøres på Gadens Børns hjemmeside og sociale medier
Din motivation for at frivillig eller ansat i Gadens Børn offentliggøres på Gadens Børns hjemmeside og sociale medier
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Vi opbevarer dine oplysninger, så længe der er et sagligt behov herfor. Dette betyder, at vi i fastlæggelsen af opbevaringsperioder lægger vægt på følgende kriterier:
Om vi har været i kontakt med dig inden for de seneste 2 år
Om vi har modtaget bidrag fra dig inden for de seneste 5 år
Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale
Hvis du har været frivillig; hvorvidt det er sandsynligt, at vi kan hverve dig igen inden for den nærmeste fremtid
Hvordan ser dine rettigheder ud?
I henhold til persondataforordningen har du ret til:
At få indsigt i de personoplysninger, Gadens Børn behandler om dig
At få berigtiget og ajourført de personoplysninger, Gadens Børn har registreret om dig
At trække dit samtykke om behandling af alle eller visse personoplysninger tilbage
At få slettet de personoplysninger, Gadens Børn har registreret om dig, såfremt der ikke længere er et legitimt behov for at behandle disse
Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, eller har spørgsmål, kommentarer eller indsigelser til vores behandling af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til info@gadensboern.org.
Du har desuden ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af dine data: Borgergade 28, 5, 1300 København K – tlf.: 33193200 – e-mail: dt@datatilsynet.dk.