Fonde
Stor tak til de fonde der har støttet Gadens Børn – også dem der ønsker at forblive anonyme
JUBILÆUMSFONDEN AF 12.08.1973
Jubilæumsfonden af 12.08.1973 har støttet uddannelsesprogrammet siden 2017 gennem løbende donationer til at styrke og udvikle tilbuddet til skolebørnene. Fonden har tilmed ydet støtte til renovering af pigehjemmet.
MARIE, EMIL, HELLE, JYTTE OG PREBEN SØRENSENS FOND
Marie, Emil, Helle, Jytte og Preben Sørensens Fond indgik i 2019 et samarbejde med Gadens Børn omkring etablering af vores hjem for 35 stærkt udsatte og omsorgssvigtede piger. I 2022 valgte fonden desuden at støtte etablering og drift af vores produktionsskole. I 2023 valgte udvidede fonden tilmed deres støtte til etablering og drift af systuen i vores produktionsskole.
ASTA & JUL. P. JUSTESENS FOND
Asta & Jul P. Justesens Fond hjælper Gadens Børn med at sikre Kolkatas gadebørn adgang til sundhedshjælp i form af fondens støtte til sundhedsprogrammet. Senest har de støttet til indkøb af en ny skolebus og en jeep til den rullende skadestue.
FUGLEFONDEN
Fuglefonden har støttet uddannelsesprogrammet over tre år med midler til etablering og udvikling af Sealdah Skole & Fritidshjem.
TØMMERHANDEL JOHANNES FOGS FOND
Tømmerhandel Johannes Fogs Fond blev i 2019 partner i Baby- og Mødrecenteret, som de har udstyret med et komplet aktivitetsrum til stimulering af babyernes sanser og motoriske udvikling.
LEGO CHARITY
At skabe glæde og sjov samt fremme læring og kreativitet blandt de mindste gadebørn i Baby- og Mødrecenteret er et samarbejde med Lego Charity.
ULANDSGRUPPEN I SAS
Ulandsgruppen i SAS har støttet uddannelsesprogrammet over tre år med midler til Sealdah Skole & Fritidshjem.
Falkonergårdens Gymnasium
I 2021 støttede Falkonergårdens Gymnasium i vores Aktivitetscentre i slummen med midler til aktivitetscentret i Park Circus. I 2022 har de støttet vores Uddannelsesprogram med midler til Sealdah Skole & Fritidshjem. I 2023 og 2024 har eleverne samlet ind til drift af Santoshpur Skolen.
Aarup Fonden
Aarup Fonden støttede i 2021 Gadens Børn med midler til drift af vores projekter for børnene i Kolkata.
Hesse-Ragle Fonden
I 2023 støttede Hesse-Ragle Fonden os i etableringen af vores Produktionsskole, hvor vi tilbyder undervisningsforløb baseret på praktisk arbejde og produktion.
CISU - Civilsamfund i Udvikling
I 2024 støtter CISU vores arbejde med midler til at udvide vores produktionsskole med to nye kurser i hhv. kosmetologi og madlavning.
Synoptik Fonden
I 2024 støtter Synoptik Fonden med synstest samt briller til alle børn og unge med synsnedsættelser på vores skoler og aktivitetscentre i en treårig periode.