Sådan startede det

Mødet der ændrede livet

”I 2012 tog jeg på en rejse til Indien med nogle veninder. En aften ude mødte jeg to børn foran en restaurant - de var søskende og omkring 3 og 5 år. Begge havde et tomt og fraværende blik i øjnene, og jeg vidste med det samme, at jeg måtte kende deres historie. Vores chauffør oversatte, og jeg fik at vide, at børnene var forældreløse og boede alene på gaden. Jeg havde tusinde spørgsmål med hensyn til børnenes familie, historie, omsorg og sikkerhed. Chaufføren sagde blot: “Folk gør, hvad de vil med gadebørn, og smider dem ud igen”. Den sætning blev med mig, og ferien ændrede sig fra turistferie til opsøgende arbejde i slumkvartererne.

Dét jeg mærkede på min krop, mit sind og min sjæl, da jeg hørte historier om deres liv, er ubeskriveligt. På vej hjem i flyet kunne jeg ikke ryste disse historier af mig, og jeg vidste, at det jeg havde set og oplevet, ville ændre mit liv. Det gik op for mig, hvor taknemmelige vi burde være i Danmark. Taknemmelige for den overflod vi har, for vores hjem, for muligheden for sundhedspleje, skolegang, tryghed, kærlighed og så meget mere. Jeg kiggede på de ting, jeg selv ejede, og da jeg åbnede skabene derhjemme, var det nemt at lave nogle regnestykker: når jeg sælger den her taske, får jeg mad til 50 børn i en måned. Jeg har ikke BRUG for den taske – den er bare ”nice to have” i modsætning til så meget ”need to have”, jeg havde set i Indien.

På bar bund i millionbyen, Kolkata

Jeg startede med at rydde grundigt ud i dyre tasker, tøj, sko, smykker osv. og holdte et venindesalg derhjemme, hvor jeg tjente 29.000 kr. Mine veninder spurgte, om jeg var blevet gal, hvortil jeg svarede og følte, at jeg nok nærmere var blevet normal. Nu havde jeg penge til at kunne rejse frem og tilbage til Kolkata og starte Gadens Børn – på bar bund uden et netværk i en by med 14 millioner indbyggere.

Jeg vidste ikke, hvor eller hvordan jeg skulle starte, så derfor brugte jeg de første par år på opsøgende arbejde i Kolkatas slumområder med det formål at finde ud af, hvor og hvordan jeg bedst kunne hjælpe. Jeg tog kontakt til andre tilstedeværende NGO’er med henblik på et eventuelt samarbejde, men jeg oplevede, at der var meget lidt gennemsigtighed med, hvordan pengene blev brugt i de organisationer jeg mødte. Heldigvis mødte jeg på mine rejser nogle helt fantastiske mennesker, som havde samme drømme og visioner som mig, mennesker, som jeg stoler på med alt i mig, og som havde præcis samme indstilling til pengene, som jeg:

Pengene skulle KUN gå til at hjælpe børnene på gaden.

Børnenes 3 ønsker — skolegang, mad hver dag og et hjem

På gaden knyttede jeg stærke bånd til børnene og deres familier, og gennem leg, grin og lange snakke fik jeg livet og udfordringerne på gaden godt ind under huden. En ting, som jeg blev ved med at hæfte mig ved, var, at alle disse børn, som lever under ubeskrivelige forhold, har en livsglæde, der er så slående. De får ikke mad hver dag, de er meget beskidte, de har ingen sko, nogle har ingen forældre, men alligevel smiler de og laver sjov. De er kærlige, de er nysgerrige, og de tager imod os med stort set ingen forbehold. Jeg lærte dem og deres historier, samt behov og ønsker for fremtiden grundigt at kende, og jeg lærte, hvordan børnene særligt drømmer om tre ting – skolegang, mad hver dag og et hjem. Det blev min mission at kæmpe for, at børnene kan nå de drømme, og strategien for Gadens Børn begyndte at tage form.

Tre skridt frem betyder to skridt tilbage

Jeg opdagede hurtigt, hvor vedholdne vi skal være for at lykkes med vores mission. Hvor mange gange vi skal tre skridt frem for at blive sat to skridt tilbage. Hvor mange gange vi skal klatre op af det samme bjerg for at falde delvis ned igen. Hvor mange bump og omveje vi skal igennem, og hvor stor bestikkelsen i Indien er. Hvor anderledes en kultur det er, og hvordan vi gebærder os i den kultur. Men jeg opdagede også, hvor meget vi kan med den rette portion vilje og kampgejst. Der er mange, som spørger, hvordan jeg får tid til det projekt. Den tid får jeg ikke, den tager jeg. Al min fritid går til Gadens Børn, og mine venner og familie viser stor forståelse og er en kæmpe støtte.

100 % non-profit

Da jeg stiftede Gadens Børn den 28. november 2012 var mit udgangspunkt, at det skulle være 100 % non-profit. Og selvom folk ikke troede på, at det kunne lykkedes, var jeg fast besluttet. Vi har alt at vinde og intet at miste. Vi har troen og viljen til at gøre det, og i dag ved jeg, at det kan lykkes. Vi er blevet klogere, vi har mødt en masse dejlige mennesker, og mest af alt har vi rigtig mange taknemmelige børn som nu får glæde af de 12 projekter som Missionaries of the Word driver i Kolkata, og som vi er hovedsponsor på. Børn som gerne VIL en uddannelse og en lysere fremtid, og som er villige til at kæmpe for det. Det er ikke svært at mærke, hvorfor vi gør, hvad vi gør!”