Giv et KNUS
K-ærlighed
N-æring
U-ddannelse
S-undhed
BLIV FADDER FOR ET GADEBARN
KNUS er Kærlighed, Næring, Uddannelse og Sundhedsydelser, og det koster kun 5 kr. om dagen at sikre et barn fra gaden tryghed, omsorg, mad i maven, sundhedshjælp og skolegang i en hel måned. Med KNUS vælger du selv det beløb, som du vil støtte med.
SPECIAL-KNUS
Med vores Special-KNUS kan du støtte et specifikt barn på ét af vores projekter. Du kan blive Special-KNUS fadder på 4 forskellige måder. De månedlige beløb for disse ordninger er faste.
50,- til et barn på ét af vores 4 Dagcentre
For 50,- om måneden er du med til at sørge for aktiviteter, undervisning, lektiehjælp og daglige måltider i vores dagcentre - Alle ugens hverdage.
100,- til et barn på én af vores 3 Skoler
100,- om måneden hjælper os med at sikre skolegang med kvalitetsundervisning og daglige skolemåltider.
250,- til et barn på vores Pigehjem
Med 250,- sikrer du stabile og trygge rammer til børnene i vores Pigehjem, der alle har akut behov for et nyt hjem. Det inkluderer en varm seng, tøj på kroppen, daglige måltider samt adgang til psykologhjælp, sundhedspleje og voksenomsorg døgnet rundt.
350,- til et barn på kostskolen, Missionaries of the Word
350,- om måneden sikrer skolegang inkl. kost og logi til børn med behov for nye, stabile og kapacitetsstyrkende rammer døgnet rundt.
KNUS er mere end omfavnelse i Gadens Børn. KNUS redder liv og giver børnene muligheder, de ellers ikke ville have haft.
Tilmeld dig her
Når du bliver KNUS-fadder, er du blandt andet med til at sikre…
Skolegang til gadebørnene med 1-3 måltider om dagen, skoleuniform, skoletaske og sundhedsydelser. Læs mere om uddannelsesprogrammet her.
Babyer og deres mødre fuld forplejning i form af daglige måltider & mælkeerstatning, bleer, vaskeklude, legetøj, sundhedsydelser m.m. Læs mere om Baby- og Mødrecenteret her.
Skræddersyet hjælp, rådgivning og løbende opsyn med børnene på gaden, så vi kan være et sikkerhedsnet for dem, når det brænder på. Læs mere om det opsøgende arbejde her.
Du bestemmer selv…
Hvor meget du vil give om måneden, enhver krone gør en forskel.
Et måltid mad koster for eksempel 2 kroner, mens en skoleuniform koster 45 kroner, og et års skolegang for et barn koster 1.200 kroner.
Så enkelt er det…
Du tilmelder dig via blanketten herover og modtager en velkomstmail inden for 2 hverdage.
Du giver dit bidrag via Betalingsservice, som du tilmelder dig her efter modtagelse af dit medlemsnummer i velkomstmailen. Ved at tilmelde din donation til betalingsservice undgår du, at 10 kr. af din støtte går til at fremsende et fysisk indbetalingskort. 10 kr. der ellers ville gå til børnene, og som vi kan uddele 5 måltider mad for.
Giv os besked, hvis du ønsker at stoppe eller ændre din støtte, og så sørger vi for at afmelde dig.
Hvad kan du forvente?
Når du giver et bidrag på minimum 200 kr. om året, bliver du automatisk medlem i Gadens Børn.
Du modtager en opdatering hvert halve år på, hvordan det går på projekterne i Kolkata, eller med dit sponsor-barn.
Du kan vælge at følge vores arbejde på vores sociale medier og tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende opdaterer vores læsere på, hvordan det går børnene.