Anja om sin motivation for at være frivillig
“Et liv på gaden er en urimelig hård start på tilværelsen, som intet barn bør opleve. Når jeg som frivillig støtter Gadens Børn, så er det fordi, denne organisation gør så stor forskel for de børn, som kommer i kontakt med den. Her mødes alle børn med værdighed, omsorg og respekt og får muligheden for at opholde sig i trygge rammer.
Gadens Børns arbejde handler også om at ruste børn til fremtiden ved at give dem adgang til undervisning, så de i større grad vil have mulighed for at skabe et liv for sig selv væk fra gaden. Et liv, som helst skal handle om andet end overlevelse.
Jeg er meget taknemmelig for at kunne være med til at skabe bedre betingelser for disse børn på både kortere og længere sigt.”
— Anja Catrine Olsen