Ellen Signe om sin motivation for at være frivillig

“For fire år siden var jeg for første gang frivillig med Gadens Børn i Kolkata. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig at se, hvor mange børn der havde så akut brug for hjælp til selv de mest basale livsbehov. Da jeg tog hjem efter to måneder, var det hjerteskærende at skulle sige farvel til de børn, man havde været så tæt på livet af.

Jeg husker specielt en dreng fra Sealdah Station, som vi netop havde fået i behandling for et slemt stafylokokudbrud med sår over hele kroppen. Da jeg kom tilbage to måneder senere, var han en glad og rask dreng, som begyndte i Gadens Børns skole i Santoshpur. Det var meget tydeligt, hvor stor en forskel Gadens Børns tilstedeværelse havde gjort for ham.

Under mit andet ophold i Kolkata mødte jeg en lille pige, som var underernæret, bange og havde en meget ung gravid mor. De begyndte begge at komme i dagscenteret på Sealdah Skole, og da jeg besøgte Kolkata igen fire måneder senere, var pigen næsten ikke til at genkende. Hun kom grinende løbende hen til mig på platform 4 på Sealdah Station, og havde kræfter til at fjolle rundt og være barn uden frygt i øjnene. Endnu engang blev jeg bekræftet i, hvor stor en forskel Gadens Børn gør, og jeg vidste der, at det ikke var sidste gang, jeg skulle tilbage til Kolkata. 

Noget af det, som gjorde størst indtryk, var de lange besøg på nedslidte offentlige hospitaler, når vores børn var syge. Det var frustrerende ikke at kunne hjælpe børnene uden at gå gennem de uendeligt lange ventetider for at få en til tider utilstrækkelig behandling, som kun gjorde børnenes frygt for læger og hospitaler værre. Det var noget af det, som fik mig til at blive sikker på, at jeg skulle læse medicin.

Sidste gang jeg var i Kolkata, var Gadens Børns sundhedsklinik ikke åbnet, men jeg kan se, at nu, blot tre år senere, når de frivillige ud til mange flere, meget hurtigere og i tryggere omgivelser. Det glæder jeg mig til at være en del af!”

— Ellen Signe Filtenborg Tvedskov