Henriette om hvorfor hun støtter Gadens Børn

“Det var med stor taknemmelighed og glæde, at jeg blev tilbudt at indtræde i Gadens Børns bestyrelse i juni 2020 og derefter opstarte en lokalafdeling i Nordsjælland, hvor jeg bor. Det er på alle måder en organisation, der har gjort indtryk på mig.

Kærlighed, gennemsigtighed, den store forskel organisationen gør og den taknemmelighed der udvises overfor sponsorer og frivillige, var de samlede parametre for mit ja. At hjælpe børn er så livsbekræftende, og de fortjener al den kærlighed og omsorg, der følger med i at være under Gadens Børns vinger. Det skaber fremtidens voksne, som vil ændre verden.

Første gang, jeg hørte om Gadens Børn, var, da jeg deltog i organisationen velgørenhedsgalla i 2019, og jeg har sjældent oplevet at blive så rørt. Den kærlighed og energi, der strømmer fra Pia og teamet, gjorde dybt indtryk. Det var som at træde med ind i de frivilliges arbejde og mærke den store forskel, arbejdet gør for de fattige indiske børn. At sove på en papkasse på en banegård, uden mad, bør ikke være nogens virkelighed. Mad og skolegang bør være for alle.

Jeg har selv rejst mange steder i verden og oplevet stor fattigdom, så jeg har den vildeste respekt for, at Pia og teamet har formået at gøre noget ved det, fremfor det blot er en oplevelse, der sætter spor i en.

Nordsjælland er et område med stærke ressourcer både økonomisk og menneskeligt, og jeg tror på, at vi ved at samle vores menneskelige gavmildhed kan bidrage til et øget fokus på det vigtige arbejde, som Gadens Børn udfører, så organisationen kan vokse sig større og stærkere.

Min livsfilosofi er, at vi alle er forbundet, og at vi ved at stå sammen, kan hjælpes ad til en bedre verden. Nogle med midler, andre med deres tid. Jeg tror på, at de børn, vi sammen hjælper, vil ændre fremtiden og de systemer, der gør fattigdom så udtalt.

Jeg har ikke altid været privilegeret. Jeg har haft en svær opvækst og har som barn oplevet en periode på hotel med vagabonder. Oplevet mennesker fra alle sociale lag. Kæmpet mig ud af social arv. Jeg er privilegeret, bor i et land, der hjalp mig, min familie, og senere betalte min sygeplejerskeuddannelse som enlig mor. Jeg mangler intet. Kolkata er det stik modsatte af det privilegerede liv, jeg selv lever.

Jeg håber en dag at rejse derud og være del af arbejdet og møde personalet og børnene. Opleve livet i slummen og deraf se glæden hos børnene, mens de er i skole.

Jeg vil glæde mig til, at vi sammen gør en forskel og hjælper Gadens Børn teamet.”

— Henriette Rosendahl