Maria om sin motivation for at være frivillig
“Gadens Børn er et team, hvor man kan mærke, så snart man træder ind ad døren, at det er ildsjæle, der sidder i lokalet. Ildsjæle som er villige til at gøre alt for deres sag. Det er utrolig beundringsværdigt, at der er så stor lyst og gåpåmod til at hjælpe gadebørn i Kolkata, som ikke har haft en god start på livet.
Jeg syntes, det er en fantastisk organisation, hvor de formår at give gadebørnene et sted at søge hen, hvor der både er kærlighed, omsorg, trygge rammer og ikke mindst tillid. Det er et sted, hvor et barn kan have lov til at være barn. Noget helt essentielt, som alle børn skulle have ret til. Det er derfor en fornøjelse at være en del af dette team, som bringer så meget glæde ind i børnenes liv.”
— Maria Kaas Olsen