Nomi om hvorfor hun støtter Gadens Børn
“Børn fødes ind i denne verden helt afhængige af, at der er voksne omkring dem, som kan give dem trygge rammer, kærlighed og støtte på den rejse, det er at udvikle sig som menneske. Gadens Børn gør gennem forskellige projekter en kæmpe forskel for de børn, der ikke fra første færd har det fundament at stå på. Jeg har den største ydmyghed over den forskel, som alle bidragende til Gadens Børn gør, hvor selv de små ting er med til at gøre en stor forskel for det enkelte barn.
Da jeg første gang oplevede den passion, der er hos alle i Gadens Børn, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var en sag, der var værd at bidrage til. Jeg oplever et helt oprigtigt ønske om at gøre en forskel for så mange børn som muligt, og jeg tror på, vi gennem samarbejde og fællesskab kan gøre en stor forskel for børn, der har brug for særlig hjælp til at få et godt ståsted i verden og en fremtid – en mulighed alle børn bør have.
Derfor er jeg utrolig glad for at være en del af den store gruppe ildsjæle, der gennem handling og bidrag gør en kæmpe forskel for Gadens Børn.”
— Nomi Montserrat Junnaasborg