Untitled design (7).png
 

Pernille om sin motivation for at blive udstationeret

“Jeg har i alle mine år som sygeplejerske arbejdet i det pædiatriske speciale, og de sidste 13 år har været med fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje.

Ved et tilfælde får jeg kontakt med Gadens Børn gennem en veninde, og jeg bliver fuldstændig fortryllet og fascineret. Når jeg læser om projekterne og de indsatser, som der bliver gjort i Gadens Børn, bliver jeg helt betaget af den entusiasme og energi, som jeg oplever hos Pia og de frivillige. Og her går det op for mig, at de jo gør præcis al det, som jeg savner og har ledt efter i mine traditionelle jobs som sygeplejerske. Gadens Børn prioriterer de værdier, som, jeg synes, er vigtige. Jeg mærkede direkte, hvordan en glød indeni blev tændt. Måske var det min indre Mother Teresa, som blev vækket til live. For pludselig stod det klart for mig, at jeg ville være en del af dette.

Jeg vil være med til at gøre en forskel - en forskel, hvor det har en stor betydning for det enkelte barn og dens familie. At kunne få lov at hjælpe disse udsatte børn, give den sygepleje de behøver, mad, omsorg og dermed være med til at skabe en mulighed for forandring og bedre udgangspunkt for disse børn, vil være mig en ære.” 

— Pernille Olsson