Praktikanter/frivillige søges til udvikling af økonomi- og regnskabshåndtering i Gadens Børn DK
Ønsker du at skabe bedre vilkår for indiske gadebørn, og har du lyst til at prøve kræfter med udvikling og optimering af regnskabsstyring og -rapportering i en lille, men passioneret NGO? – Så er det måske dig, vi er på udkig efter!
Hvem er vi?
Gadens Børn er en non-profit organisation, der arbejder for at hjælpe børn, der lever på gaden i Kolkata, Indien, til en sund, tryg og mulighedsrig fremtid væk fra gaden gennem adgang til kvalitetsuddannelse, sundhedsydelser, daglige måltider, tryghed og omsorg.
I Danmark består arbejdet i at skabe opmærksomhed om og indsamle midler til organisationens 12 projekter i Kolkata, der omfatter tre skoler, to mobile sundhedsklinikker, et baby- og mødrecenter, aktivitetscentre i diverse slumområder, et kommende pigehjem m.v. Du kan læse mere om vores projekter her.
Hvem er du?
Vi søger en studerende på en økonomirelateret uddannelse med et indgående kendskab til Excel og regnskabsprogrammer til at bistå Gadens Børns frivillige bogholder med forarbejdet til bogføringen samt udvikling og optimering af systemer og procedurer for regnskabsstyring og -rapportering. Konkret søger vi hjælp til:
System for og håndtering af øremærkede donationer
System for og registrering af indsamlinger
System for og registrering af donationer på alle platforme
System for og indberetning af donationer til Skat
Fakturering
Kontrol på medlemsfortegnelse og opkrævning (PBS tilmeldinger)
Parring og kontering af indiske bilag med kontoudtog fra banken
Løbende fremfinding af dokumenter til årsregnskabet
Budgettering
Vi kan tilbyde:
Erhvervserfaring inden for økonomi- og regnskabshåndtering i en NGO
Stor fleksibilitet
Praktisk om stillingen
Arbejdsstedet er Gadens Børns kontor på adressen: c/o NTG Nordic Transport Group, Hammerholmen 47, 2650 Hvidovre. Arbejdstiden er min. 2 dage om måneden i min. 1 år. Stillingen er ulønnet og samtaler afholdes løbende.
Interesseret?
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, vil vi meget gerne modtage dit CV samt en motiveret ansøgning på info@gadensboern.org med en beskrivelse af, hvordan netop du kan bidrage til Gadens Børns arbejde. For yderligere information og oplysninger kontakt Operations Manager, Anna Louise Dølpher på tlf. 31104369 eller send en mail på info@gadensboern.org.
Vi håber på at høre fra dig!